City Golf 1/7 2014


Per, Einar, Christian, Knud, Annie og Jens havde sat hinanden stævne på City Golfbanen ved halv elleve tiden. Først gik vi ni huller i 3-bolde. Christian og Jens var med i tirsdagsturneringen Race to Royal og scorede egentligt pænt med point. Om det var nok til at blande sig i præmierne vides ikke i skrivende stund. Men det er nok tvivlsom.

Herefter gik Per hjem og Annie forsvandt et eller andet sted hen. De fire tilbageværende delte sig i to hold og nappede en 9 hullers “Twosome”. Einar og Jens dannede det ene hold og Knud og Christian det andet. Der er meget præstige i at vinde en Twosome. Ikke mindst fordi man vinder håneretten. Og lad det være sagt med det samme. Det blev en knusende sejr til hold A.